Om Brolægning
I Danmark findes der et enkelt stykke brolægning på Sjælland, som dateres til Oldtiden, og der findes en del rester af brolægning fra Middelalderen. Brolæggerfaget som et enkelt håndværk kan dateres tilbage til 1300-tallet, hvor der har været professionelle brolæggere i København.
Den ældste form for brolægning, bestod af sten af forskellige størrelser og med overflader der var mere eller mindre jævne. Stenene blev sat så tæt, som det var muligt, men de blev sjældent tilhugget, så det passede sammen. Uanset stenens størrelse blev de ofte sat med den største flade opad, hvilket bevirkede, at belægningen blev ujævn, fordi færdslen fil stenene til at vippe.
I 1700-tallet kom den terningsformede brosten, og selvom stenene blev sat mere elle mindre tilfældigt, blev vejens kvalitet væsentligt forbedret. Fra 1800-tallets begyndelse gik man over til at sætte brostenene skråt ift. Færdselsretningen. Det betød, at vognenes hjul hele tiden hvilede på flere sten samtidig og ikke sank ned i brolægningens mellemrum, som det var tilfældet ved de tidligere belægninger, hvor brostenene blev sat i lige rækker tværs over vejen.
Brolæggerfagets mest kendte værktøj, brolæggerjomfruen, kraveknappen og kørebanehammeren, har trods faget forandringer, stort set holdt sig uforandret gennem tiderne.